Vi hjælper mennesker og teams i virksomheder med at løse komplekse problemer
– Bliv en stærkere leder og nå dine mål
Fællesskabet i gruppen, i en workshop skaber fælles mål, formål og værdier. Udviklingsarbejde, forandringer og ny kultur.
Vi kan mødes i min praksis eller på dit kontor. Vi har mødelokaler over hele landet. Og vi kan mødes på Skype. Jeg har ansvaret for processen.
Anonymt netværk for ledere i krise. Du forstår værdien af at hjælpe for at hjælpe dig selv. Respekt og værdighed i det stærkeste fælleskab vi kender.
Ledelse er en selvstændig faglighed. Ledertræning er personalepleje og udvikling for både nye og erfarne ledere. Træning i ledelse i trygge rammer.
Hos Kondrups arbejder vi med mennesker, der står et sted i livet eller arbejdslivet, hvor der er brug for udvikling, refleksion og retning. Vi har siden 1997 hjulpet ledere og private med at finde ståsted i forandring, træffe svære beslutninger og tage ansvar for deres egen rejse.
Vores tilgang bygger på dyb erfaring, faglig indsigt og et grundlæggende menneskesyn: At alle har potentiale til at skabe varig forandring – når processen er den rigtige, og indsatsen er ægte. Vi er ikke optaget af hurtige løsninger, men af forankring. Ikke af standardmodeller, men af det, der virker for dig.
Vi ser os selv som rejseledere. Du er den, der går vejen – men vi kender landskabet, vi kender kortet, og vi hjælper dig med at finde vej. Nogle gange handler det om at genfinde frihed og trivsel. Andre gange om at tage lederskab – i livet, i organisationen eller i relationer.
Vi arbejder med både private og virksomheder, enkeltpersoner og teams, i Aarhus, København og resten af landet. Det kan være gennem individuelle samtaler, ledertræning, netværksforløb eller rådgivning til grupper og ledelser.
Selvfølgelig er Samtaler 1:1 den klassiske og sikre terapiform og konsulentydelse.
Især hjerne- og adfærdsforskningen har de seneste år udvidet vores indsigt og værktøjskasse så betydeligt, at der skal foretages kvalificerede valg inden du kan vælge egentlige ydelse, der passer til din opgave.
Som du kan se i vores værktøjskasse, har vi forskellige testværktøjer, som giver en markant anden måde at arbejde på, end de klassiske metoder.
Naturligvis er vores alt testmateriale forskningsbaseret og vi har styr på de nødvendige certifikater. Du skal især vælge at bruge testværktøjet, hvis de opgaver du skal have løst kalder på de svar som systemerne giver.
Som i alle andre klassiske håndværk handler vores terapi og konsulentydelser om en grundig analyse af opgaven, inden vi kan foreslå den rette ydelse og værktøj. Når du tager kontakt til os vil vores første møde altid handle om, uforpligtende, at lave en indledende analyse af opgaven.
Vi påtager os et stort ansvar for at budgettet overholdes og vi forventer, at I leverer jeres bedste viden og dedikerede indsats i vores samarbejde.
Alle vores ydelser er baseret på den logiske sammenhæng der er imellem den indsats du yder og den effekt du kommer til at opleve. Vi tager ansvaret for kvaliteten af terapi, undervisning, test, facilitering og rapporter.
En grundig analyse og et tillidsfuldt samarbejde er helt afgørende for et godt resultat.
Analysen bliver af den grund ofte kaldt for Nøglearbejde. Det er fra analysen vi senere finder tilbage til årsagerne, når vi skal teste kvaliteten af processen.
Det er også her vi, når processen er slut, undersøger om vi har arbejdet med det vi har aftalt at arbejde med.
Problemer skal opløses. Problemer er altid symptomer på den egentlige bagvedliggende årsag, som altid er analysens fokus. Årsager findes per definition i fortiden. Hvis det er problemer der motiverer til at arbejde med udvikling, kalder vi det for væk-fra-motivation.
Det nye mål skal formuleres attraktivt, specifikt og realistisk. Mål er per definition altid i fremtiden. Hvis det er et mål i fremtiden der motiverer til at arbejde med udvikling, kalder vi det for hen-i-mod-motivation.
Forhindringer lider ofte under den fejlantagelse at de ligger i fremtiden. Det interessante er, at de faktisk tit ligger i fortiden. Så kalder vi dem bare for erfaringer, eller overbevisninger.
Og hvis vores erfaringer fra tidligere er blevet årsag til at vi ikke kan få succes kalder vi dem for hæmmende overbevisninger.
I mere alvorlige tilfælde er et problem fra fortiden det vi kalder for et traume.
Ressourcerne til af slippe af med gamle problemer og til at nå nye mål findes altid hos dig selv. De vigtigste ressourcer er dem der bliver frigivet når du slipper fri af de traumer og overbevisninger der følger dig fra fortiden.
Du har også masser af ressourcer, der kan frigives når du bruger dine nye indsigter til at lave prioriteringer for fremtiden.
Her er der to fag-ord som de fleste skal stifte bekendtskab med. Øko-tjek og Futurepace. Ordene dækker over et grundigt kvalitetstjek som indeholder en konsekvensanalyse af at komme i mål med processen.
Selvom det helt sikkert er dejligt at komme i mål, skal vi have tjek på, om der er taget højde for hvem, og hvad, der bliver påvirket af målindfrielsen. Vi tester ganske enkelt, på forhånd, om du kan leve med de konsekvenser din succes vil have for dig selv og dine omgivelser.
Vi skal også teste om målet holder i fremtiden. Faktisk tester vi mindst 3 forskellige fremtider.